Holdet henvender sig til typisk til børn mellem 9 og 12 år. Undervisningen vil bære præg af indholdet på ”Delfin” og ”Haj”. Der undervises 45 min. pr. gang.
Vi gør opmærksom på, at vanddybden er på 110 cm. Børnene skal selv kunne komme i vandet og være trygge ved vandet og ellers opfylde læringsmålene for ”Guldfisk”.
Formålet er, at barnet udbygger sit kendskab og sine færdigheder indenfor crawl og rygcrawl samt tillærer sig en grundlæggende forståelse for bryst og butterfly. Barnet skal lære at svømme og dykke både på ryggen og maven uden opdriftsmidler.
Vores læringsmål er:
At børnene kan lave flybevægelser.
At kunne lave forlæns og baglæns kolbøtter i vandet.
At kunne sætte af fra kanten på maven og ryggen og glide langt.
At kunne svømme længere distancer crawl og rygcrawl uden opdriftsmiddel.
At børnene kan svømme crawl med opdriftsmiddel, hvor de har vejrtrækning til siden.
At børnene kan svømme rygcrawl med opdriftsmiddel, hvor hovedet ligger i forlængelse af kroppen.
At kunne svømme kortere distancer crawl og rygcrawl uden opdriftsmiddel.
At kunne svømme i vand de ikke kan bunde i.
Der arbejdes ud fra de 4 grundlæggende færdigheder: Elementskifte, balance, vejrtrækning og bevægelse/fremdrift.
I løbet af de første gange vurderes børnenes niveau, og undervisningen tilrettelægges sådan, at alle børn stimuleres på deres eget niveau.
Undervisningen foregår primært gennem leg og svømmerelaterede vandaktiviteter. Vi benytter ikke vinger og bælter som opdriftsmiddel. Vi forbeholder os ret til at tilbyde plads på andre hold, hvis barnets niveau ikke stemmer overens.
Spørgsmål vedr. undervisning, anbefalinger, hvilket hold dit barn skal svømme på, tilmelding og lignende kan sendes til herningsk@herningsk.dk.
I bedes notere barnets navn og fødselsdato ved oprettelse af profil og tilmelding. Ved betaling – uanset metode, bedes I igen notere navnet på barnet. Det er derudover vigtigt, at I skriver mobilnummer i feltet beregnet til mobil, da vi benytter os af sms’er til vigtige informationer.
Sidst må I meget gerne oplyse jeres mail-adresse, da vi bruger mail til meget af vores information.