Forside / Varmvandstræning

Varmvandstræning

ældre med særlige hov

Træning i varmtvandsbassin

Som noget nyt kører vi halvårlige tilmeldingsperioder frem for 10 uger, som vi har gjort hidtil. Det betyder at prisen ser dyrere ud, men den er stadig 60 kr. pr gang.

Træning i varmtvandsbassin er ideelt for dig, der har udfordringer i ryg, led og muskler eller som bare ønsker en meget skånsom træningsform.

Varmtvandstræning er skånsom i det det varme vand giver dig større bevægelsesfrihed end på land.

For at bassinet kvalificeres som et varmtvandsbassin ligger temperaturen imellem 33-36 grader.

Træning i varmtvandsbassin bruges ofte af mennesker med gigt og som har ømme muskler og led.

Varmtvandstræningen er en alsidig træningsform, hvor der trænes:

– kondition,
– bevægelighed,
– muskelstyrke & balance.

Man kan også bruge varmtvandstræning til afspænding og smertelindring.

Varmtvandstræning passer desuden fint ind i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at man skal være fysisk aktiv minimum 30 minutter dagligt.

Derudover anbefales det, at man mindst to gange 20 minutter om ugen er aktiv på en måde, hvor man får pulsen højere op.

Få pulsen op og styrk knoglerne!

Hvis man gerne vil træne kondition, kan man supplere varmtvandstræningen med en svømmetur. Desuden skal man supplere med regelmæssige gåture, da der ikke trænes knoglestyrke i vand.

Tilmelding til hold uge 34 – 51

For de som allerede er på et af de 5 hold der kører hen over ugen er der mulighed for tilmelding fra mandag d 9. juni. Tilmeldingen vil være lukket, så det kun er eksisterende medlemmer der kan melde sig på det hold de har gået på i foråret 2025. Mandag d 16. juni åbnes der op for fri tilmelding for alle.

Generel info

Alle anbefales at tilmelde sig på det hold man har været på hidtil. Efter d 16. juni åbner vi for tilmelding af nye medlemmer.

Tilmelding til Rehabilitering

Vores partner­skaber

Herning
Svømmeklub

Brændgårdvej 20
7400 Herning
© Herning Svømmeklub
CVR 28565011