Forside / Om HSK / Job

Job hos HSK

Ledige stillinger

Her på siden finder du aktuelle ledige stillinger hos HSK. Du er også altid velkommen til at kontakte os med uopfordret ansøgning.

Har du gejsten og modet til at arbejde med børn og unge, opfordres du til, uanset køn og alder, at sende en ansøgning og CV til: herningsk@herningsk.dk.

Er vi et match, sørger vi for, at du bliver klædt godt på med kurser og undervsining, så DU kan videregive den bedste undervisning og svømmegejst videre!

Kunne du tænke dig et fritidsjob, hvor du styrker CV’et, udvikler dig personligt og arbejder med børn og unge i en af Hernings største idrætsforeninger – ja så kunne Herning Svømmeklub være stedet for dig!

Vi har stor tilstrømning af medlemmer vi vil derfor gerne udvide svømmeskolen, så vi kan tilbyde endnu flere hold og derfor har vi også brug for flere engagerede og dygtige instruktører.

Hvem er du?

Det vigtigste er, at du kan lide at undervise og arbejde med børn og unge mennesker. Det er ikke et krav at du har stor svømmeerfaring, da vi står for en grundig oplæring, så du bliver hjulpet sikkert på vej. Du kan ansøge som instruktør det år du fylder 17, mens man skal være fyldt 13 år for at blive hjælpeinstruktør.

Hvad tilbyder vi?

Herning Svømmeklub har ca. 1200 medlemmer og vi kunne godt tænke os at tilbyde endnu flere hold og undervisning – derfor har vi brug for dig! Hos Herning Svømmeklub tilbyder vi sjovt og spændende arbejde, hvor du bliver en del af et stærkt team af instruktører, hvor fællesskab og godt kammeratskab er i højsædet. Samtidig får du lov at udvikle dig og styrke CV’et på områder som undervisning, ansvar, pædagogik og organisering. Vi tilbyder løbende både interne og eksterne kurser, så vores instruktører får de bedste muligheder.

Du får ansvaret for at gennemføre undervisningen og sikre den bedste oplevelse for klubbens mange medlemmer. En typisk vagt foregår i hverdagene fra kl 16 til kl 19 eller 20 og i weekenden ligger vagten fra kl 9 til kl 12.
Timetallet kan variere da der kan være mulighed for at afløse for andre hold løbende.

Er du nysgerrig eller savner du yderligere informationer kan du kontakte Klubchef Heine Brunø på hb@herningsk.dk.

Har du lyst til at blive en del af den positive udvikling i Herning Svømmeklub, så send en kort ansøgning til Klubchef Heine Brunø på hb@herningsk.dk hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kunne du tænke dig et feriejob, hvor du styrker dit CV, udvikler dig personligt og arbejder med børn og unge i en intens uge, kan du komme med som Instruktør/assistent på vores Aqua Camps som kører flere gange hen over året. 

Herning Svømmeklub afholder en 3-dags Aqua Camps i vinterferien og en i efterårsferien. I sommerferien afholder vi tre stk. 5-dags camps. En i hver af de to første ferie uger i folkeskolernes sommerferie og en i den sidste uge af ferien.

Hvem er du?

Er du nuværende eller tidligere instruktør/assistent i Herning Svømmeklub eller svømmer på klubbens HSK 1/HSK 2, kan du ansøge om at være med på de forskellige camps. Har du erfaring med undervisning i andre klubber eller som instruktør/assistent på andre Aqua Camps er du også meget velkommen til at søge om at være med.

Som udgangspunkt skal instruktører være over 16. år og som assistent skal du være fyldt 13 år. 

Hvad tilbyder/forventer vi?

Som Instruktør på en Aqua camp er det forventet at du hjemmefra planlægger svømmeundervisningen til den gruppe du er ansvarlig for, samt deltager i de nødvendige planlægningsmøder der er i forhold til hver enkelt camp. Som assistent er det forventet at du møder op på de angivne tidspunkter og bidrager i forhold til gennemførsel og oprydning af hver enkelt camp. 

Som instruktør/assistent får I ansvaret for en gruppe på 10-15 børn på campen. Sammen følger I børnene rundt på dagen og er med til at skabe en god oplevelse for deltagerne på campen. I vandet har man ens egen gruppe, mens man på land laver aktiviteter sammen med andre grupper på campen. 

Er du nysgerrig eller savner du yderligere informationer kan du kontakte Klubchef Heine Brunø på hb@herningsk.dk.

Heine har en liste hvor man løbende kan skrive sig op til at være med på de enkelte camps. Ca. 1 måned før hver camp offentliggør han hvem der kommer på de enkelte camps som instruktør/assistent. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vores partner­skaber

Herning
Svømmeklub

Brændgårdvej 20
7400 Herning
© Herning Svømmeklub
CVR 28565011