Herning Svømmeklub afholdte i forbindelse med SydBank Herning Open et vellykket netværksarrangement, hvor interesserede havde mulighed for at få et indblik i, hvilken kapacitet der kræves for at afvikle et svømmestævne.
Arrangementet bød på en rundvisning i svømmehallens faciliteter og svømmestævneområdet, hvor deltagerne fik mulighed for at se, hvordan alt fra officialmøde, sekretariatsarbejde, indsvømning samt bemanding ved bespisning fungerer.
Derudover blev der afholdt en præsentation af klubbens frivillige og de opgaver, de udfører i forbindelse med afviklingen af et svømmestævne.
Deltagerne fik på denne måde et dybere indblik i alt det arbejde, der ligger bag et vellykket svømmestævne, og kunne samtidig knytte kontakter og netværke mellem hinanden.
Klubchef Heine Brunø gav de inviterede et inspirerende indblik i den mission og vision samt udvikling klubben er i.
I selve programmet var der indlagt tid til at se lidt af finaleafsnittet og opleve stemningen i hallen.
Alt i alt var arrangementet en stor succes og et godt eksempel på, hvordan et netværksarrangement kan være både informativt og inspirerende.
Vi ser allerede frem til næste netværksarrangement – med hjertet det rette sted.
/Partnerskabsgruppen