Forside / Herning ansætter ny cheftræner

Herning ansætter ny cheftræner

Herning svømmeklub har pr. 1. august ansat Peter Diinhof Henningsen, som den næste fuldtidsansatte del af vores team af medarbejdere i klubben.

Peter er 53 år gammel og ansættes som Cheftræner med ansvar for træningen af klubbens bedste svømmere, samt ledelsesansvar for klubbens konkurrenceafdeling og for klubbens mange konkurrencetrænere.

Peter ansættes som en del af Hernings Svømmeklubs plan for udvikling af en klub i balance for konkurrence- og bredesvømmere. Ansættelsen af Peter som cheftræner er et naturligt skridt i Herning Svømmeklubs udvikling. Han har en erfaring, en indsigt og en passion for elitesvømning, som gør at Herning Svømmeklub fremover kan tilbyde endnu bedre rammer for vores bedste konkurrencesvømmere, samt skabe et grundlag for talentudvikling som rækker flere år frem i tiden.

Eksisterende træner for klubbens 1. hold, Heine Brunø, vil fortsat være en del af arbejdet omkring de bedste konkurrencesvømmere, men i nedsat omfang og med Peter som den bærende kraft. Heine vil derved kunne ligge mere tid og energi i arbejdet som klubchef.

Spørgsmål, kommentarer mm. kan rettes til Klubchef Heine Brunø (hb@herningsk.dk)

Del denne artikel
Relaterede artikler

Andre interessante artikler til dig

Vores partner­skaber

Herning
Svømmeklub

Brændgårdvej 20
7400 Herning
© Herning Svømmeklub
CVR 28565011