Havfrueholdet er for 7-10-årige drenge og piger, som er vilde med bevægelse og leg i vand, men ikke har lyst til banesvømning og de traditionelle stilarter.
Vær opmærksom på, at det forventes at du i forvejen er tryg i vand. Vi anbefaler at man har været igennem minimum på Haj-holdene før man begynder til “Havfrue-begynder”. Men det er ikke et krav.
Begynder-niveauet henviser til, at det er nyt for dig at have havfruehale på i vandet. Starter du på begynder Havfrue-svømning uden de rette evner som traditionel svømmer, kan det være en dårlig oplevelse at få bundet benene sammen og sat ned i en stor svømmefod.
Det overordnede mål på havfrueholdene er, at svømmerne øger deres tekniske kunnen med havfruehalerne på, så man på en sjov en legende måde kan udforske livet som havfrue.
Undervisningen vil være bygget op af eventyrlige lege og små koreografier med fokus på at have det sjovt. På ”Havfrue begynder” er vand stadig så lavt, at man kan bunde, men svømning under vandet er naturligvis en stor del af at være en havfrue. Senere kan man prøve “Havfruer – øvede”, hvor man svømmer i springbassinet hvor der er omkring 3 meter dybt vand. Her vil man virkelig kunne udforske livet under vandet via forskellige eventyrlige lege.
På havfrueholdet for børn er der fokus på sjove lege og bevægelser i vand, så barnet kommer til at føle dig som en ægte havfrue. Der laves sjove havfruelege i samarbejde med hinanden med den hensigt at børnene føler sig som en del af et spændende havfrueeventyr, hvor de finder deres indre havfrue/mand frem. Derudover vil det være centralt, at børnene lære de grundlæggende svømmebevægelser med havfruehalen og øver korte sammensætninger af havfrueøvelser.
Man skal selv komme med ens egen Havfrue hale. En hale koster ca. 500 kr. Køber man den på watery.dk kan man bruge Herning Svømmeklubs rabatkode. Indtast HSKxWatery2 og få 12% i rabat på alle produkter og mærker som ikke er fra ”Watery”.
Krav for at kunne deltage på havfrue-begynder holdet
Det er påkrævet at man køber en havfrue hale for at være med på holdet. Se nederst hvor man kan købe havfrue-finner.
Det forventes at man er tryg i vandet og at man er over 130cm høj.