HSK 3 er det næste skridt fra HSK 4 i Herning Svømmeklubs konkurrenceafdeling. Holdet henvender sig til børn, som gerne vil udvikle sig indenfor konkurrencesvømningen. Vi stræber efter, at man føler sig som en del af en forening, og at der samtidig er lyst til at byde ind på de opgaver, som hører til. Holdet er det andet ud af fire hold i konkurrenceafdelingen.
Der er op til 24 pladser på holdet.
Der er fokus på at lære at træne. Holdet træner 3 gange om ugen i vandet, hvor der hvergang er 30-45 min træning på land tilknyttet. Landtræning sker i gymnastiksal og styrkelokale. Styrkelokale er med lave vægte og med fokus på rigtig teknik. I vandet arbejdes der med de grundlæggende principper inden for svømningen, og de 30 min på land, bruges til at arbejde med balance, motorik, koordination samt skadesforebyggende træning. Holdet svømmer i 50m og 25m bassin.
Tilmelding sker medio juni og medio december.
Svømmerne på HSK 3 skal:
Aktiviteter for holdet er fire årlige midtvest cups. De ligger typisk placeret en lørdag eller søndag. Vores eget større cup stævne, Herning Grand Prix, vil også være at finde på aktivitetslisten. Endvidere vil der være 2-3 større cup stævner, hvor der overnattes. Derudover vil der være træningsdage i ferier og evt. en lille træningsweekend med overnatning sammen med HSK 4. Der vil være sociale tiltag fra klubbens side og forældrenes side, så børnene kan komme endnu tættere på hinanden.
Træner på holdet er Sebastian Dunker Rasmussen og Mikkel Kjær Mikkelsen.
Husk, at det er barnets navn og fødselsdato, vi skal bruge i forbindelse med tilmelding.
Det er vigtigt, at I skriver mobilnummer i feltet beregnet til mobil, da vi benytter os af smser til vigtige informationer. Herudover må I meget gerne oplyse jeres mail-adresse, da vi bruger mail til meget af vores information.
Spørgsmål vedr. undervisning, anbefalinger, hvilket hold dit barn skal svømme på, tilmelding og lignende kan sendes til herningsk@herningsk.dk.